Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Henrik Gerners Vej 6, 3460 Birkerød

Huset ved ikke, hvor gammelt det er

Andet

Specifikationer

Villa
  • Boligareal:140 m2
  • Grundareal:331 m2
  • Værelser:4
  • Sagsnr.:IEN10810
  • Energimærke:
    D

Huset ved ikke, hvor gammelt det er

Har man en særlig forkærlighed og længsel til historien og det oprindelige, findes der næppe en mere interessant ejendom end den, der ligger på Henrik Gerners Vej i Birkerød. Ejendommen er så gammel, at den ikke selv ved, hvornår den er født. Første gang det stråtækte bondehus er omtalt, er i 1857, hvor det som fattighus skulle stå til ansvar for de sanitære forhold. Det kunne det ikke. Så skiftede det navn til Kirkely, fordi det lå så tæt på kirken. Tiden går, tik tak, 3 familier bor i og deler Kirkely, og med tiden forfalder alt indtil det hele bliver skilt ad i 1985 og med en totalrestaurering samlet igen. Men historien er her, det samme er sjælen fra tiden en gang, her kan man sætte sig i et hjørne og hygge sig med længslen af gamle dage.

Fra fattighus uden alder til landsbyromantik, fra flerfamilieshus til et moderne énfamiliesbondehus er det et historisk hus. Her er 140 charmerende m2 med en hyggelig gårdhave, som hvis ikke den skulle kalde på bonderoser og potente hortensia, hvem skulle så? Nuværende familie har boet her i 36 år, for det er ikke nemt at flytte herfra. Nej, kirkeklokkerne er ikke et problem. De ringer diskret en enkelt gang i timen: 8 slag klokken 8, 9 slag klokken 9 og så fremdeles indtil klokken 20.00. Et privilegie, der følger med at bo i hus med så en lang historie. Grunden er på 331 m2, nem at holde, lille ejendomsskat. Huset ligger ugeneret, her er masser af sol, masser af lys.

Kirkely ligger midt i Birkerød. Institutioner, skoler, gymnasium, svømmehal, sport, bibliotek, togstation og alle indkøb ligger derfor lige om hjørnet. Kirken er bygget i 1100-tallet, og vejnavnet Henrik Gerners Vej er ikke helt tilfældigt. Han var præst i kirken, og under svenskekrigene i 1659 blev han taget til fange af svenskerne og sat i fængsel på Kronborg med lænker og lodder. De hænger i dag i kirken, lænkerne og lodderne, og vejen er opkaldt efter ham.

Udforsk andre
Villaer til Salg