Helsinkigade 29, 2. tv., 2150 Nordhavn
Fantasi og kreativ arkitektur skaber stærke bygninger...
Fantasi og kreativ arkitektur skaber stærke bygninger...
I erhvervslivet er silotænkning normalt det samme som at tænke vertikalt, at have nok i sig selv, dit og mit, noget man helst bryder ned. Men når det kommer til THE SILO i Helsinkigade i Nordhavn, er dit og mit et både/og, ikke et enten eller. Med sin eksempelløse arkitektur står THE SILO i Nordhavn som kvarterets, kubistiske vartegn, og for dem, der har en lejlighed her, er den en af de mest inspirerende ejendomme blandt alle de mange ejendomme, der er bygget i Nordhavn de sidste 10 år. Hvor en bolig skal være åben og rummelig, er det vanvid at bygge boliger i en lukket kornsilo. Men vanvid holder. Som Rundetårn uden trapper til toppen, fordi Christian den IV ville køre i hestevogn. Eller som spiret på Vor Frelsers Kirkes tårn, hvor Laurits de Thurah tegnede en smal spiralgang. Fantasi og kreativ arkitektur skaber stærke bygninger.
Som THE SILO i Helsinkigade, tvillingen til nabobygningen Frihavnstårnet, fordums med en bro imellem. Begge er bygget i 1959, og THE SILO blev renoveret til 39 forskellige lejligheder i 2017. Materialerne er rå med vægge af eksponeret beton, og med 208 m2 er lejligheden på 2. og 3. sal i Helsinkigade 29 én af de største i ejendommen. Vild og uforskammet lækker er den. Den har netop været igennem en omfattende renovering med Boffi Køkken, Simonsen og Chezura garderober og By COCOON badeværelse. Her er små 5 meter til loftet, masser af lys. Den fælles hovedindgang i stueetagen er inspireret af den amerikanske lobby med concierge, hvor en elevator går direkte til lejligheden. Gå en tur ned i den fælles fitnessafdeling, tris videre og tag en dukkert i havnebadet. Drik kaffe hos Coffee Collective på vej tilbage, og tag Metroen til arbejde. Det hele er her.
Nordhavn var tidligere havn og industri og byggetomter og siloer, som blandede sig tudegrimt med graffiti og uskønne bygninger. Den tid er slut. I dag er Nordhavn en cool nabo til København, byens SOHO, hvor salt, vand og havn er blevet til promenade, strand og havnebad, hvor industri, siloer og byggetomter er blevet til restauranter, caféer, metro og fantastiske lejligheder, hvor balladegraffitien er væk, og hvor de uskønne bygninger er revet ned.





















Teamet

Kontaktperson
Nanna Frederikke Juhl
Filialchef Hellerup
Ejendomsmægler MDE
nanna@eltoftnielsen.dk
42 91 08 81

Sagsbehandler
Alexander Toft Rasmussen
Trainee
Markedsføringsøkonom
alexander@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05