Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Havevej 30, 2970 Hørsholm

Børnene har sit, forældre deres. Så er alle glade

Andet

Specifikationer

Villa
  • Boligareal:116 m2
  • Grundareal:806 m2
  • Kælder:66 m2
  • Værelser:4
  • Garage:17 m2
  • Sagsnr.:IEN8661
  • Energimærke:
    D

Børnene har sit, forældre deres. Så er alle glade

For enden af Bolbrovej, i den hørsholmske del, ligger Havevej som sidevej i et kvarter med veje, som alle har navne efter fugle og træer. Vi er på kanten af Rungsted, med postadressen Hørsholm, hvor alle veje fører til et nyt træ eller en ny fugl. Trods pipfuglekvidder er det et stille og eftertragtet kvarter, hvor skoler, gymnasie, sportsfaciliteter og indkøb bogstavelig talt ligger lige om hjørnet.

Huset på Havevej 30 ligger højt, og det er altid godt for øje og sind at bo højt. Højt oppe betyder lys, masser af lys. Det betyder også udsigt over træer og byens tage så langt, øjet kan se. Her er 182 etagemeter fordelt på 3 etager. Herudover er der drivhus og et isoleret udhus på 20 m2. Alt er løbende renoveret med nye vinduer, nyt køkken, nye gulve og lofter. Børnene har en etage for sig selv, forældre har deres. Så er alle glade. Grunden er på 806 m2. Energiforbruget er lille, det er ejendomsskatten også.

Hørsholm er én af de yngre byer i Nordsjælland. For 300 år siden var den en lille by med under 80 indbyggere til det oprindelige Hirschholm Slot, som efter den kongelige affære mellem Caroline Mathilde og Struensee blev kaldt skammens slot og revet ned for at give plads til Hørsholm Kirke. Den smukke kirke står der endnu, og Hørsholm er i dag en populær by med lækre forretninger og ét af de mest populære supermarkeder i Nordsjælland. Fra Havevej er der ikke langt til det maritime miljø i Rungsted Havn med caféer og gode restauranter.

Udforsk andre
Villaer til Salg