Halmtorvet 29A, 5. TH., 1700 København V
Halmtorvet 29A, 5. TH.

Specifikationer
Lejlighed
- Boligareal:153 m2
- Værelser:5
- Bygget/ombygget:1908/1982
- Energimærke:B
Halmtorvet 29A, 5. TH.
Her får man en absolut enestående penthouselejlighed i to etager, hvor fortid møder nutid i den bedste newyorkerstil. Den historiske ejendom, som er fra 1908, rummede tidligere Alfred Benzons fabrikker. Det er Kant Arkitekter, som har stået for renoveringen, og designeren Morten Voss har skabt indretningen, så den oprindelige sjæl og smukke detaljer er bevaret i den eksklusivt nyindrettede ejendom, som stod færdig i 2008.Lejligheden på 153 m2 er i ét stort, åbent plan med åbent også mellem de to etager, femte og sjette sal. Kun badeværelset og soveværelset, som har dobbelt fransk altan og snedkerbyggede skabe, er separate rum. Køkkenet, som er fra 2014, er fra Køkkensnedkeren og med hvid Corian-bordplade og Vola-armaturer. Herfra er der udgang til en stor, solrig altan med udsigt over Sønder Boulevard. Et lounge-område med fransk altan inviterer til at lægge rammer for hyggelige sammenkomster. Det eksklusive badeværelse har også Corian-bordplader og Vola-armaturer, og her findes vaskemaskine og tørretumbler. Stuen på øverste etage er åben til kip og har fritlagte bjælker. Herfra træder man ud på den 16 m2 store private tagterrasse, hvor der er sol det meste af dagen, og hvor man bliver mødt af en dejlig udsigt over Den Hvide Kødby og Kalvebod Brygge, som man kun finder få steder. Har man behov for flere separate rum, er der er mulighed for at etablere ét på hver af lejlighedens etager. Ejendommen har en nyanlagt gårdhave indrettet med fin beplantning, legeplads og grillområde. Til lejligheden hører et kælderrum, og der er mulighed for at leje privat parkeringsplads i nærområdet.Lejligheden har en optimal beliggenhed på den mest eftertragtede del af Vesterbro. Atmosfæren er præget af diversitet; her bor både børnefamilier og forretningsfolk, og det rige udbud af restauranter repræsenterer køkkener fra hele verden. Man er tæt på alt. Havnebadet og Søndermarken er begge kun en kort cykeltur væk, og det samme er Københavns centrum og øvrige brokvarterer. Offentlig transport finder man inden for gåafstand med Hovedbanen, Dybbølsbro Station og metroens cityring få hundrede meter fra adressen. Der er elevator i ejendommen.














