Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Haldsvej 12B, 3360 Liseleje

En havudsigt, hvis mage ikke findes andre steder på Nordkysten ...

Andet

Specifikationer

Fritidshus
  • Pris:16.000.000 DKK
  • Ejerudgift:5.148 DKK
  • Boligareal:97 m2
  • Grundareal:2.571 m2
  • Værelser:3
  • Byggeår:2002

En havudsigt, hvis mage ikke findes andre steder på Nordkysten ...

Alt, hvad du vil eje, ligger i Liseleje. Og det gælder i særdeleshed de sommerhuse, der står øverst på skrænten med en havudsigt, hvis mage ikke findes andre steder på Nordkysten. Med 40 meter over havet, ja, lige under himlen, har nogle af dem har stået her siden begyndelsen af 1900-tallet.

Men ikke sommerhuset på Haldsvej 12B. Det er bygget i 2002, og det er bygget enkelt og modernistisk. Altså ingen pynt, ingen overflødigheder, ingen staffage, bare 97 veludnyttede og nemme m2 at passe med en nordvestvendt terrasse mod Kattegat. For det er udsigten og den maritime natur og havets humør, der er altafgørende her. Solnedgangene er aldrig ens, og på en grådiset dag går vand og himmel ud i ét. Men grådisede dage er der ikke så mange af i Liseleje, for Solen har flere solskinstimer i Liseleje end andre steder i Danmark. Højt betyder stor udsigt. Og den bliver ikke større og dybere end her over Kattegat. Den ene dag ligger Hesselø lige dér, den anden er Hesselø pist væk. Her er privat og stille, ingen trafik, kun naturens lyde når det blæser og dønningerne, når havet viser tænder. Så er der vand og salt i luften. Mange tak.

Grunden er på 2.571 m2, og sommerhuset er medlem af trappelauget. Mange trin ned til stranden og tilbage igen, men hvert et trin er alle trinene værd. Stranden er en af de bedste sandstrande på Sjælland. Børnevenlig er den, vandet er altid rent, altid klart. Liseleje er en af de populære sommerkystbyer i Danmark. Byen er en klassisk sommerbadeby med sommerhusgæster i sandaler og klipklapper. 50 minutter er der til København, så det er nemt og hurtigt at holde lange og korte weekender her hele året. Asserbo, Tisvilde, Kikhavn og Hundested er tæt på, det samme er Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Stranden, havet, himlen, naturen, det hele er i Liseleje.

Bestil salgsmateriale

Haldsvej 12B, 3360 Liseleje

Tak

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Teamet

Lars Lyngholm Eriksen
Kontaktperson

Lars Lyngholm Eriksen
Partner/filialchef Nordkysten
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk 60 40 72 92

Maria Løbner Lomidze
Sagsbehandler

Maria Løbner Lomidze
Trainee
loebner@eltoftnielsen.dk 49 19 31 00

Udforsk andre
Fritidshuse til Salg