Gyvelbakken 5, Veddinge Bakker, 4550 Asnæs
Sommerhus med udsigt, udsigt og udsigt
Sommerhus med udsigt, udsigt og udsigt
De smukke bakker og det kuperede landskab i Veddinge Bakker er en god grund til at overveje et sommerhus netop her. Lyset er så usædvanligt, at det gennem tiden har fået mange kunstnere til at tage til Odsherred for at forevige himlens særlige glød. Udsigten er et kapitel helt for sig. Fra den hævede terrasse er der panoramaudsigt over Sejerøbugen, og det er her, solen går ned i Kattegat.
Der er sommerhuse i Veddinge Bakker med udsigt, og så er der sommerhuse meget højt oppe i Veddinge Bakker. De har udsigt, udsigt og udsigt. Heroppe kan man se vand så langt, som et øje kan se. Sådan et sommerhus med udsigt fra alle rum ligger der på toppen af Gyvelbakken. Med det lange kig ud i Sejrøbugten og Kattegat får man utilsløret en oplevelse af, hvor smuk en maritim natur, vi har i Danmark. Små 10.000 kilometer kyststrækning har vi. Og sommerhuset i nummer 5 er et af de mest privilegerede kystsommerhuse. Udsigten er så stor som åbne arme, vandet fylder meget. Huet er på 109 m2 og står på en 2.650 m2 skrånende grund. Det er bygget i 1969, men fik den helt store renovering i 2014. Fællesskabet er stort, for rummene er store og sammenhængende, så mange kan være sammen.
Der er omkring 200 sommerhuse i Veddinge Bakker. Her er ikke bare natur, klipklapper og sandstrande. Det er også vores egen kulturhistorie med gårdbutikker, lokale vine, boder, stenalderdysser, bronzealderens gravhøje, slotte og borge. Og så tager tidens rockstjerner, køkkencheferne for de bedste restauranter i København, til Odsherred for at fylde køleskabet op.
Istidslandskabet i Odsherred er et enestående sommerhusområde i Danmark. Derfor har UNESCO anerkendt Veddinge Bakker som et bevaringsværdigt område. Bare en time fra København.

























