Gunderødvej 11, 2980 Kokkedal
Der bliver ikke sagt bøh til landet heroppe...
Der bliver ikke sagt bøh til landet heroppe...
Pilehuset – på landet mellem Karlebo og Hørsholm.
Husene står ikke på skuldrene af hinanden på Gunderødvej. Vi er på landet, ja, men vi er ikke på bøhlandet, derude, hvor de berømte krager vender. Naturen fylder meget, det samme gør freden, roen og stjernenatten også, for de store byers lys dominerer ikke himlen i den her del af det nordlige Sjælland. Med bare 5 minutter til Kokkedal og Hørsholm og 10-15 minutter til Nivå, Rungsted og Vedbæk er civilisationen tæt på, men livet på landet er bare godt og trygt at komme hjem til.
Pilehuset er oprindelig bygget i 1964, men fik sin til- og ombygning i 1986 af en arkitekt, som gjorde alt for at tænke naturen og lyset ind i huset. Hvert vindue er et tableau, et romantisk skønmaleri med sø og siv og udsigtsbænk og himmel og skov og græs og heste på fold. Huset er på 236 m2 med 3 niveauer og loft til kip, altså masser af rum med højt til loftet både inde og ude. Lækre og smukke arkitektoniske løsninger indenfor og udenfor, terrasser rundt om huset med sol hele dagen. Grunden er på 2.898 m2, måske ikke meget for et hus på landet, men dog 3 gange så stor som en almindelig parcelhusgrund. Haven er nem at holde, tak for det.
Postnummeret er 2980 Kokkedal, som har lidt over 15.000 indbyggere. Byen har egen kystbanestation og ligger stort set mellem Helsingør og Hellerup. 20 minutter til Nørreport Station og 40 til lufthavnen, nemt og ligetil. Kokkedal, pudsigt bynavn, men byen fik sit navn fra Kokkedal Slot.
































Teamet

Kontaktperson
Jens Højmann
Partner/filialchef Rungsted Kyst & Hørsholm
Ejendomsmægler & valuar MDE
jens@eltoftnielsen.dk
21 62 48 18

Sagsbehandler
Philip Boel
Ejendomsmægler MDE
philip@eltoftnielsen.dk
32 42 29 60