Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Grønningen 4, 3300 Frederiksværk

Bjælkehytten og kirkesalen i Asserbo

Andet Andet Andet Andet

Specifikationer

Fritidshus
  • Boligareal:139 m2
  • Grundareal:1.549 m2
  • Værelser:5
  • Sagsnr.:IEN11087

Bjælkehytten og kirkesalen i Asserbo

Midt i Asserbo, derinde mellem skovveje, nåletæer, harpiks, kantareller og mosser i skovbunden, der står en norsk bjælkehytte, som indtil for få år siden var lejrskole for den katolske Sankt Ansgars Skole i København. Bjælkehytter er der ikke mange af i Asserbo Plantage, og slet ikke en klassisk, norsk ramloftstue i 2 etager, og slet, slet ikke med et anneks, som lejrskolen indrettede til en kirke. I dag er hele den katolske herlighed et usædvanligt sommerhus, som i 2019 var igennem den helt store opdatering, så det grundlæggende står lige så respektfuldt og autentisk, som da Sankt Ansgars Skole overtog det i 1942. Med 139 m2 fordelt på hovedhus og anneks, er bjælkehuset på Grønningen 4 et stort sommerhus med 11 sovepladser. Her er plads til familien med børn og venner. Det er bygget i 1925 på en 1.549 m2 naturgrund, hvor rådyrenes morgenrute går gennem haven. Kantarellerne plukkes lige uden for døren, for naturen i Asserbo Plantage er ikke kultiveret af menneskehænder, som den eksempelvis er i de fleste andre sommerhusbyer på Nordkysten. Tisvilde Hegn er 3 minutters gåtur væk. Det er Danmarks ældste og Sjællands største klitplantage, som sammen med Melby Overdrev, Sjællands største hede, er optaget i Danmarks Naturkanon. Turen gennem hegnet til en af Sjællands bedste sand- og badestrande tager 10 minutter på cykel. Liseleje er 5 minutter væk. Og der er heller ikke langt til nogle af de mest attraktive sommerhusbyer på Sjælland: Kikhavn, Frederiksværk og Tisvilde. Hver by har sit eget sommerliv, sin egen stemning.


Udforsk andre
Fritidshuse til Salg