Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Garderhøjvej 33, 2820 Gentofte

Ingen skråvægge, ingen pynt og overflødige detaljer

Plantegning

Specifikationer

Villa
  • Boligareal:168 m2
  • Grundareal:1.016 m2
  • Kælder:84 m2
  • Værelser:5
  • Garage:28 m2
  • Sagsnr.:IEN7309
  • Energimærke:
    C

Ingen skråvægge, ingen pynt og overflødige detaljer

Flakfortet, Middelgrundsfortet, Charlottenlund Fort og Garderhøjfortet er alle bygget omkring 1800-tallet for at passe på København. Men ny teknologi vandt over langsomme kanoner og gamle fæstninger, så i mange år stod Garderhøjfortet som det største, første, dyreste og eneste firkantede fort overladt til sig selv i forglemmelse og forfald, indtil Garderhøjfonden tog fat på restaurering og bevaring.

Med eget fort i kvarteret er Garderhøjvej en del af den historie. Huset i nummer 33 er bygget i 1938 og har 168 m2 plus et vaskeægte New-Yorker-anneks med gulvvarme. Det er et af de sene funkishuse med samme antal kvadratmetre på hver etage. Ingen skråvægge, masser af rumfornemmelse, store, reelle værelser uden pynt og overflødige detaljer. Funkis er enkelhed og minimalisme, en invitation til møbler designet af arkitekter som Wegner, Mogensen, Jacobsen og Kjærholm. Fordelingshall, 4 soveværelser på 1. sal, og stueetagen har kontor og en stor vinkelstue med udsigt til solnedgange, haven og marker med heste, som nuværende ejere fodrer fra hækken. Køkkenet i kælderen har direkte udgang til terrassen. Grunden er på 1016 m2 med egen havelåge, som åbner til de rekreative områder Lille og Store Ermelund. Huset er ideelt til familien med børn og kreative forældre, der selv kan skrue på en skrue og slå på et søm.

Der er små 75.000 indbyggere i Gentofte Kommune. Den begyndte som en lille landsby, men har udviklet sig til en af de mest velhavende kommuner i Danmark, og hører til top-3 kommuner i landet med de højeste, gennemsnitlige indkomster. Skoler og gymnasier, private og kommunale, er blandt de bedste i Danmark. Fra Garderhøjvej er der bare 10 minutter til København.

Udforsk andre
Villaer til Salg