Fuglebakken 9, Smidstrup, 3250 Gilleleje
Grønne fingre er nektaren til bierne og farverne i haven

Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:144 m2
- Grundareal:1.543 m2
- Værelser:7
- Garage:35 m2
- Bygget/ombygget:1924/1972
Grønne fingre er nektaren til bierne og farverne i haven
Grønne fingre er dem, der får alt til at gro. Grønne fingre kan ikke lade være. Grønne fingre er farverne i haven, nektaren til bierne, citrustræer og sjældne planter i orangeriet. Den gode nyhed er, at hvis man har grønne fingre, som leder efter et sommerhus med farverige blomster og det smukkeste opvarmede orangeri, så ligger det på Fuglebakken 9 i Smidstrup få kilometer fra Gilleleje. Det er bygget i 1924, og står med sit stråtag i dag med så meget sjæl og organisk charme, at det lige så godt kunne stå i det sydlige England, hvor haverne ikke er så kultiverede som de franske. Den engelske havekultur har det hele, det stramme og perfekte, det uregerlige og løsslupne. Meget begynder i orangeriet, og det er også her, forsommeren begynder tidligere, og sensommeren bliver længere. Sommerhuset er i 2 etager på i alt 144 m2, et anneks på 12 m2, en garage på 35 m2 og en grund med havekunst, et forførende gårdmiljø og solkroge på 1.543 m2. Uforskammet hyggeligt er det hele. Grønne fingre eller ej, alt er lige til at flytte ind i. Ingen andre byer på Sjælland ligger nordligere end Smidstrup og Gilleleje. Vandet er Kattegat, som her på kysten har nogle af de bedste badestrande på Sjælland. Havnen i Gilleleje er byens omdrejningspunkt. Den er en klassisk havn med kuttere, som lander fisk hver dag. Men byen er også en helårsby, en kulturhavneby med bibliotek, biograf, restaurant og arrangementer for både lokale og landliggere. De mange specialbutikker, supermarkeder, restauranter og caféer fortæller, at der er liv i byen hele året.

































