Frederiksvej 8, 1. tv., 2000 Frederiksberg
Tak til alle Frederikkerne i kongehuset...
Tak til alle Frederikkerne i kongehuset...
Der er mange Frederik-stednavne i Danmark. Frederik er lånt fra tysk, hvor Fred er oldnordisk for fred, og Erik betyder enehersker. Frederik er altså en Fredsenehersker. Det er et flittigt kongenavn, derfor er mange stednavne i Danmark afledt af Frederik. Det gælder også Frederiksvej, og så endda på Frederiksberg. Frederiksvej på Frederiksberg, tak til alle Frederikkerne i kongehuset og især Frederik den 4., som byggede slottet på Valby Bakke. Det bliver næppe mere Frederiks.
Frederiksvej ligger i et stille kvarter med Frederiksberg Have, slot og Fasangården som nabo. Det lyder lidt som en landsby, og det er det vel også. Det er en stille vej med grønne træer og bums og chikaner på vejen, ikke meget bytrafik her. Ejendommen i nummer 8 og 10 er fra 1885, og lejligheden i nummer 8 er på 74 m2. Pivlækker er den, renoveret fra køkken og hele vejen til badeværelset i 2016 samt 2020.
Frederiksberg har mange fantastiske beliggenheder, Frederiksvej er bestemt en af dem. Frederiksberg har haverne, parkerne, slottet, dyrene i Zoo, restauraterme, caféerne, museerne, teatrene, kirken, alléerne, smukke tennisbaner, trendy butikker, Lorry, nærværet, musikken, fællesskabet og man kan blive ved, kan man. Her er masser af skoler, private som offentlige. Og CBS selvfølgelig, kort for det nydanske ord Copenhagen Business School. Netop fordi Frederiksberg er omringet af København, har byen sin egen kant med sin egen kultur og et meget højere postnummer. Man skal være nogen, før man bliver til noget.














