Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Frederiksborggade 36, 5. TV., 1360 København K

Midt i en jazztid

Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:133 m2
  • Værelser:4
  • Sagsnr.:IEN9039
  • Energimærke:
    D

Midt i en jazztid

Modsat de stille, små landsbyer inde bag byens mange porte, er kvarteret omkring Frederiksborggade én af de store landsbyer i København. Den er ikke lang, bare 600 meter. Noget af den er gågade, og så er der Torvehallerne midt i det hele, byens spisekammer, hvor langt over 100.000 københavnere hver uge køber ind, som var det kulturen i et parisisk marché. Med sø i den ene ende og S-tog og Metro i den anden er Frederiksborggade en gade, der vil hele byen noget. Og lejlighederne i gaden har udsigt til det hele. Alt er tæt på, også hjem efter en tur i byen.

Øverst oppe i nummer 36 ligger en lejlighed på 133 m2. Højt oppe er godt, for det er her, lyset er. Livet på gaden er dernede, freden og roen er heroppe med privat tagterrasse. Måske derfor, at Stan Getz og Dexter Gordon valgte at bo her i lejligheden midt i den københavnske jazztid. Ikke den fra Knud Sønderbys bog, men den fra 1960erne, da jazzen for alvor kom til København. Planløsningen er ideel for familien med børn, hvor forældrene har deres afdeling, børnene deres. Så er alle glade. Ejendommen har en meget velfungerende ejerforening med kramme-, frokost- og hilsekultur.

Ejendommen ligger ved siden af Rømersgade og Linnégade. Begge gader er under ombygning til grønne byrum. Sammen med nyplantede træer og cykelparkeringspladser står de som grøn forbindelse mellem Botanisk Have og H.C. Ørstedsparken. Parkering er lige om hjørnet under Israels Plads.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg