Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Fortunvej 64, 2920 Charlottenlund

Her bor lykkens gudinde, fru Fortuna

Andet

Specifikationer

Villa
  • Boligareal:266 m2
  • Grundareal:1.066 m2
  • Værelser:6
  • Sagsnr.:IEN9190
  • Energimærke:
    A2015

Her bor lykkens gudinde, fru Fortuna

Pudsigt vejnavn, Fortunvej. Men det passer godt til de mennesker, der bor her. Vejen har fået sit navn efter lykkens gudinde, fru Fortuna. Med Bernstorffparken og Femvejen i den ene ende, og Ermelunden i den anden, må det være lykken at bo på Fortunvej. Ermelunden er et kuperet løvskovsområde på 70 hektar med fort, dal, søer og slette med heste på græs. Som en del af Københavns Befæstning var der tidligere kanoner på fortet og dalen kunne fyldes med vand. Man blev våd og skudt på, hvis man ville indtage København. I dag er Ermelunden et eftertragtet, rekreativt område bare 10 minutter fra København.

Nyt, plads, lys, store rum og højt til loftet er den allerførste oplevelse for alle, der åbner hoveddøren til Fortunvej 64. Heller ingen tvivl om, at den førstegangsoplevelse også var hensigten, da huset stod færdigt i 2018. Det ligger på en 1.066 m2 hjørnegrund, på hjørnet af Fortunvej og Skovbakkevej, og nuværende ejere har placeret huset helt rigtigt på grunden med sol i haven og på terrasserne hele dagen. Alle 266 m2 på samme plan er en fornøjelse at træde på, alt er lækkert tænkt i materialer og planløsning.

Børnefamilier får det ikke meget bedre end i denne her ende af Fortunvej. Ermelunden lige om hjørnet er én stor legeplads med fort og fantasifulde kanoner med krudt og kugler. Og så ligger nogle af Danmarks bedste institutioner og skoler tæt på, private som offentlige. Det samme gør gymnasier og sportsfaciliteter. De Røde Porte til Dyrehaven er de karakteristiske indgange, og de har alle et porthus bygget til skovløberen. At skoven hedder Dyrehaven er ikke tilfældigt. Her har altid været dyr og i dag er bestanden af hjorte på over 2.000.

Udforsk andre
Villaer til Salg