Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Folehavevej 26, 2970 Hørsholm

Shinrin-yoku, som de siger i Japan

Andet

Specifikationer

Villa
  • Boligareal:346 m2
  • Grundareal:1.823 m2
  • Kælder:100 m2
  • Værelser:12
  • Garage:32 m2
  • Sagsnr.:IEN7940
  • Energimærke:
    D

Shinrin-yoku, som de siger i Japan

Inderst inde ved vi det godt. At en tur i skoven er godt for sindet, fordi skoven har en positiv ensomhed og en ro, som smitter. I Østen har de længe erkendt, hvor healende og afstressende det er at opholde sig i skoven. Et skovbad, at skovbade, er det nydanske ord for skovens dybe, stille ro, eller shinrin-yoku, som Japanerne kalder det.

Det sidste hus på Folehavevej er et shinrin-yoku-hus, et skovbadshus. Det ligger på den vestlige kant af Hørsholms Slotshave, som nabo til skovsøen og øen, hvor der en gang stod et slot, Hirschholm Slot. Huset ligger beskedent, det ligger højt og tilbage fra vejen, gemt væk på en seng af stedsegrønne thujaer, rododendrons og skovens træer. Men huset leger skjul, for deroppe, indenfor og i den sydvestvendte have blotter sig en oase, en særlig stemning, der får mennesker til at sige hold-da-helt-op. Det er et mageløst hus i både størrelse og indretning. Alle 346 m2 overrasker med løsninger, som i år enten er renoveret eller sat i stand. De fleste m2 er på samme plan, familien er derfor mere sammen nede, end hver for sig nede og oppe.

Stort hus, bygget i 1924. Stor grund, 1823 m2. Hørsholm er én af de yngre byer nord for København, som for 300 år siden var lille by med under 80 indbyggere, som direkte og indirekte havde tilknytning til Hirschholm Slot. Hørsholm er i dag en populær by med lækre forretninger og ét af de mest populære supermarkeder i Nordsjælland. Lige om hjørnet. Her er heller ikke langt til det maritime miljø i Rungsted Havn med caféer og gode restauranter. Og så tager det kun 20 minutter at køre til København.

Udforsk andre
Villaer til Salg