Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Ellinge Strandvej 40, Ellinge Lyng, 4573 Højby

Køernes revler, køernes haver...

Plantegning

Specifikationer

Fritidshus
  • Boligareal:52 m2
  • Grundareal:1.934 m2
  • Værelser:2
  • Garage:24 m2
  • Sagsnr.:IEN10790

Køernes revler, køernes haver...

Korevlerne, Kohaverne. Pudsige stednavne deroppe i Ellinge Lyng med bare nogle få hundrede indbyggere. Men hvad byen ikke har i størrelse, det har naturen til gengæld. Stor er den med revler, marsk, klitter, lyng og bondegården Ellingegård, som engang ejede det meste af sommerhusjorden hele vejen til Sejerø Bugt. Her gik køerne og hyggede sig i vand til koknæene på revlerne, og længere oppe græssede de i haverne, haver til komaver. Så Korevlerne og Kohaverne er ikke så pudsige stednavne endda, de giver rigtig god mening.

Sommerhuset på Ellinge Strandvej ligger på 1. række til Korevlerne og fladvandet, som fylder de første 400 meter i udsigten. Men udsigten er dyb, den går langt videre ud i Sejerø Bugt, hele vejen ud til Sejerø. Alt er fredet, alt vil kun forandre sig med naturens vilje, her er der al mulig grund til at tage den lillebitte violin frem. Huset er på 52 sommerhushyggelige m2 med garage og udhus på 24 m2, ikke stort, det er grunden til gengæld, den er på 1.934 m2.

Turen til stranden går over Danmarks længste badebro, 400 meter over fuglereservat og Korevlerne ud til klitterne. Her ligger måske nok Danmarks bedste børnevenlige sand- og badestrand. Fladvandet er den, her er der muslinger, krabber og søstjerner i sandbunden. De kan plukkes og spises. Ellinge Lyng er en af de attraktive sommerhusbyer i Nordvestsjælland. Den lokale kro har de bedste anmeldelser fra Tripadvisor, og så ligger Dragsholm Slot med Michelin restauranten ikke langt herfra. Book bord i god tid, skaldyrsaftenerne er typisk booket flere måneder i forvejen. Ellinge Lyng er en del af det UNESCO-bevarede område i Odsherred, som istiden har dannet og formet med gletsjere.




Udforsk andre
Fritidshuse til Salg