Egernlunden 12, Tibirke Sand, 3300 Frederiksværk
Det kan selv den Store Stygge Ulv ikke blæse ned...



Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:114 m2
- Grundareal:5.822 m2
- Værelser:4
- Carport:15 m2
- Byggeår:1999
Det kan selv den Store Stygge Ulv ikke blæse ned...
Sommerlandet omkring Frederiksværk, det er et kalejdoskop af nogle af de mest populære sommerhusbyer på Sjælland. Her ligger Kikhavn, Liseleje, Asserbo og Tisvilde. Med Arresø i ryggen og med ansigtet til Kattegat er naturen stor, smuk og vild. Men også magisk og eventyrlig, hvis cykelturen går til Troldeskoven i Tisvilde Hegn. Vandet, skovene, søen, isboderne, klipklapperne, historierne, troldene. Det hele er her.
Den lille grusvej Egernlunden er blind og ligger stort set midt i trekanten mellem Frederiksværk, Liseleje og Tisvildeleje. Huset i nummer 12 er et fuldtømret bjælkehus, altså ét af dem, den Store Stygge Ulv ikke kan blæse ned. Det er bygget i 1999, og er med sine 114 m2 et stort sommerhus. Her er mange meter til loftet i stuen, som kunne være salen i vikingelanghus. Tydeligt er det, at det er et sommerhus med en særegen karakter. Det er bygget af en tømrer til tømreren selv med både egern, hund, ulv og en ørn skåret diskret ind i enkelte bjælker som små visitkort. Her er værksted med loft til kip, ja, et spændende rum, der nemt kan ændres til rekreative muligheder eller garage. Grunden, ja, den er et stort kapitel på 5.822 m2 og kan derfor udstykkes i 2 matrikler. Sælg den ene fra, eller byg selv et nyt sommerhus og sælg fra. Grunde heroppe skal være på mindst 2.500 m2, og tomme grunde som dem er der bare ikke mange af.
Fra Egernlunden er der 10 minutter til Liseleje og Tisvilde. Begge sommerhusbyer har nogle af de bedste strande i Kattegat. Postnummeret er 3300 Frederiksværk. Byen er opkaldt efter Frederik 5. og domineret af kanalen, der forbinderArresømed Roskilde Fjord. Selv om vandet løber dovent gennem byen, er kanalen byens nerve. I 1700-tallet leverede den energi til den kanonindustri, byen blev så berømt for. Kanalen går gennem skoven til Danmarks største sø, Arresø. Her sejler det smukke træskib M/S Frederikke med gæster hele sommeren.














