Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Egebækvej 12, Kirke Stillinge, 4200 Slagelse

Beliggenheder ved vandkanten - dem kommer der ikke flere af...

Andet

Specifikationer

Fritidshus
  • Boligareal:92 m2
  • Grundareal:2.095 m2
  • Værelser:2
  • Sagsnr.:IEN11005

Beliggenheder ved vandkanten - dem kommer der ikke flere af...

Med noget der ligner 235.000 sommerhuse i Danmark, er der selvsagt mange måder at være sommerhus på. De absolut mest populære er dem ligger på 1. række til vandet. Om det så er 1. række til havet, en bugt eller vandet i sø, lige meget, attraktive og efterspurgte er de. Sikkert og vist er det, at der kommer ikke flere vandkantsbeliggenheder. Der er dem, der er, og selv om vi har 10.000 kilometer kyststrækning i Danmark, er der ikke mange sommerhuse på 1. række.

Musholm Bugt er bugten, hvor Storebæltsbroen går til Fyn på den sydlige bugtspids. Som var broen over Storebælt det mest naturlige i landskabet, bliver den maritime natur næppe smukkere end her. Og fra sommerhuset på Egebækvej er alt med i udsigten; broen, vandet og Nyborg på Fyn. Det er bygget i 1978, er på 92 m2, og alt ligger lige så stille som den berømte knappenål. Grunden er på 2.095 m2 med en have, som passer sig selv. En naturgrund, som man siger. Sandstranden og solnedgangene er bare få skridt fra huset. Det er et originalt sommerhus på en fantastisk beliggenhed.

De få sommerhuse, der ligger her, de går i arv, de er stort set aldrig til salg. Det er naturen, vandet og stilheden man skal ville, for at vælge sommerhus her. Vi er i Kirke Stillinge ved Slagelse bare én god time fra København. Slagelse er ikke bare en af Danmarks ældste byer, den har også en af Danmarks ældste teglstenskirker. Her er gågader og indkøbscentre 10 minutter fra strandkanten på Egebækvej.




Udforsk andre
Fritidshuse til Salg