Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Dreyersvej 12, 2960 Rungsted Kyst

Ind den ene vej, på hovedet i vandet den anden

Andet Andet Andet

Specifikationer

Villa
  • Boligareal:267 m2
  • Grundareal:1.190 m2
  • Kælder:45 m2
  • Værelser:5
  • Carport:32 m2
  • Sagsnr.:IEN9712
  • Energimærke:
    E

Ind den ene vej, på hovedet i vandet den anden

Med kun få huse på vandsiden er Rungsted Strandvej én af de mest åbne kyststrækninger i Nordsjælland. Man fristes til at sige tak for det, for flere får mere at kigge på. Bilister kigger og sætter farten ned, hundeluftere og spadserende flanerer som var de på en sydfransk promenade. Men næh næh, vi er i Rungsted, og det er heller ikke så ringe endda. Huset på Dreyersvej 12 er særlig privilegeret. Det har indgang fra Dreyersvej via dobbelt carport, og havedør ud til Rungsted Strandvej og den private strand med badebro på den anden side af vejen. Ind den ene vej, en tur i vandet til den anden. Ja, selv om adressen ikke er Strandvejen, er det er et hus på 1. række til vandet i Øresund med et grundareal på 1190 m2.

Dreyersvej ligger parallelt med Rungsted Strandvej og er en af de mest efterspurgte veje i Rungsted. Vejen er blind, og på blinde veje er der kun trafik fra dem, der bor her. Her er 267 spændende m2 bygget i 1969 med så stor en udsigt over Øresund, som armene kan brede sig. Med en simpel kikkert kan man tælle huse og træer på Hven. Skibene i Øresund er altid i bevægelse, altid på farten, altid noget at kigge på. Med vinduer til himmels er det et hus med masser af lys hele året, bygget i en stil, der bringer den maritime natur ind i stuerne. Flere plan, pivlækkert, ugeneret, lige til at flytte ind i.

Rungsted Havn er 3 gåminutter ned ad Strandvejen, som kan noget mere end de traditionelle havne. Her er lækre butikker, trendy caféer og mange gode restauranter og spisesteder i alle klasser. Rungsted oppe på land er en by med gymnasium, gode skoler, private og offentlige, og sportsfaciliteter som skøjte- og svømmehal, tennis og flere golfbaner.

Udforsk andre
Villaer til Salg