Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Bregnevej 2, 3100 Hornbæk

Sommerhus med triumfkort

Stueplan

Specifikationer

Fritidshus
  • Pris:11.950.000 DKK
  • Ejerudgift:5.957 DKK
  • Boligareal:181 m2
  • Grundareal:1.206 m2
  • Værelser:4
  • Sagsnr.:IEN5203

Sommerhus med triumfkort

Tæt på Øresund, 3 år gammelt hus bygget i de bedste kvalitetsmaterialer med gulvvarme fra fjernvarmeværket er blot nogle af kendetegnene ved dette flotte sommerhus i Hornbæk. I kan se frem til en veludført planløsning med tre store værelser og to badeværelser, mens trumfkortet er det vidunderlige opholdsmiljø, som smelter sammen med den store, lækre træterrasse. Her er også godkendelse til at opføre stor overdækket terrasse samt anneks på grunden. I befinder jer på en af Hornbæks mest eftertragtede beliggenheder, som har de perfekte rammer til sommerdagene. Der er gåafstand til en fantastisk badestrand, hvor I kan svømme, solbade og slappe af gennem de lune måneder – strandene her har desuden ry for at være nogle af Nordsjællands bedste. Vælger I at udforske byen nærmere, har I ikke langt til Hornbæks hyggelige havnemiljø, der summer af aktiviteter og liv. I kan invitere familien på en is eller et velsmagende måltid på én af de stemningsfulde restauranter. Byen rummer ligeledes en togstation med afgange mod Helsingør og Gilleleje. Sommerhuset på 169 m2 er opført i 2019 af lærketræ, hvilket harmonerer ideelt med den omkringliggende, grønne natur. Naturmaterialerne er en rød tråd i husets stil, da både døre, vinduesrammer, skabe og interiør i køkken samt badværelser består af egetræ. Der er gulvvarme overalt under betongulvene, som giver en lettere rå kontrast til de yderst indbydende rum. Især det enorme opholdsmiljø med integreret stue, spisestue og køkken imponerer, ikke mindst grundet skydedørspartierne på seks meter ud mod terrassen. Åbner I op her, trækkes haven og naturen indenfor, hvilket skaber en helt særlig stemning. Atmosfæren i stuen bør også fremhæves, da rummet har loft til kip, Velux-ovenlysvinder og en gennemgående pejseindsats, som spreder hygge på mørkere aftener. Det åbne køkken med en køkkenhalvø toner let og elegant med integrerede, moderne hårde hvidevarer. Tilmed er der udgang til den ene side af træterrassen, som smyger sig om størstedelen af husets facader. I boligen venter et bryggers med egen indgang og et nydeligt badeværelse med hvide, New Yorker-fliser på nogle af væggene. Husets andet badeværelse fortsætter i den samme stil, men har som en luksuriøst tilføjelse et fritstående badekar og direkte forbindelse til det største soveværelse. Herforuden har I to yderligere værelser, der har fint med plads. Endvidere kan gæsterne overnatte i det lækre 12 m2 store anneks. Ude på den 1.206 m2 grund kan tilværelsen nydes på terrassen i Jatoba-træ, mens der også er en fliseterrasse til loungemøblerne. Et vidunderligt, helårsanvendeligt sommerhus, der skal opleves.

Bestil salgsmateriale

Bregnevej 2, 3100 Hornbæk

Tak

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Teamet

Lars Lyngholm Eriksen
Kontaktperson

Lars Lyngholm Eriksen
Partner/filialchef Nordkysten
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk 60 40 72 92

Udforsk andre
Fritidshuse til Salg