Et unika, som man siger, når noget kun findes i ét eksemplar ...

Et unika, som man siger, når noget kun findes i ét eksemplar ...

At gå ind i haven til huset på Borrekrattet 3 i kvarteret omkring det historiske Brede Værk, ja, så kunne vi lige så godt være i sørøverbyen Saint-Malo i Bretagne. Her er den gamle bymur og alle husene bygget i gråbrun granit. Ligesom her, så atypisk dansk, må vi sige, men den er god nok, vi er i Brede, midt i industriens vugge på en 2.282 m2 stor grund med fredsskov, hvor rødderne på århundredegamle egetræer suger vand til sig fra Mølleåen.

Huset er bygget i 1936. Det er altså tiden med funkis og minimalisme, men sådan skulle det ikke være her. Masser af granitsten på grunden, så hvorfor ikke bygge et nyt hus af granitsten? Stenene kom aldrig herfra, de står her endnu, for granitten er støbt ind i beton og ældes ikke, den løber heller ingen steder. Slet ikke. Huset er på 150 etagemeter og bygget af en arkitekt til sin mand, der var billedhugger, så stuen er det gamle atelier med 5 meter til loftet. Lys og luft. Det er en kunstners hus, et unika, som man siger om originalkunst eller kunsthåndværk, der kun findes i ét eksemplar.

En svunden tid og glemte ord knytter sig til området omkring Brede Værk. Det tidligere Brede Asyl er i dag en børnehave. Brede Spisehus, hvor fabrikkens arbejdere fik fyldt deres madspand med dansk husmandskost, er nu et udsøgt spisested med franske retter. Hos Høkeren får man lidt godt at spise og drikke. Fabriksherrens landsted med gartneri og park fra 1795 står i dag som den smukkeste, nyklassicistiske repræsentant for det tidligere Brede Kobber- og Messingværk. Og mesterboligerne til direktørerne for det hele står her endnu. Brede Værk er en fredet oase med en gris på jernbanen midt i al den historie, vi alle er børn af. Her er kort og sikker cykeltur til nogle af Danmarks bedste gymnasier, skoler og dagsinstitutioner med Virum, Nærum, Lyngby og 2 tennisbaner som tætte naboer.