Bornholmsgade 1, 1. tv., 1266 København K
Med solparaply, hatte og spadserestok...
Med solparaply, hatte og spadserestok...
Esplanadekvarteret, ja, og fordi kært barn har mange navne også kaldet spadserekvarteret eller promenadekvarteret, har nogle af de allerbedste adresser i København. Et gå-tur-kvarter mellem smukke, smukke bygninger giver absolut mening med Churchillparken, Kastellet og vandet i kanalen ved Toldboden i den østlige ende. Det er et af de historiske promenadekvarterer i København, for i slutningen af 1700-tallet blev der plantet 3000 træer mellem Jægersborg Dyrehave og Toldbodgade, så her promenerede og flanerede københavnerne med solparaply, fine hatte og spadserestok.
Bornholmsgade er en gade med træer og forbinder som tværvej Hammerensgade med Esplanaden. Gaden blev opkaldt efter øen Bornholm i 1907, og lejlighederne i hjørneejendommen Esplanadegaarden blev bygget året efter som et tidstypisk Art Nouveau stil som eksempel på klassisk håndværk, når det er bedst. Den smukke elevator med smedjejernsgitre er opgangens smykke og var pivmoderne for sin tid. Alt står alt her endnu med stuk, træudskæringer, paneler og højt til loftet. Lejligheden på 1. sal er en charmerende, velholdt lejlighed på 206 m2 med gulvvarme under de smukke plankegulve. Det er en lejlighed med 2 balkoner og masser af lys. Alt er lige til at flytte ind i.
Vi er i Indre By. I sidegaderne ligger Marmorkirken, Metro, Amalienborg, Nyboder, Odd Fellow Palæet, Sankt Annæ Plads, Ofelia Plads, Det Kongelige Teater, Kastellet og Kongens Have med Rosenborg Slot. Det bliver bare ikke bedre. København har de sidste 20 år udviklet sig til en metropol, som alle andre metropoler taler om. Mange tak til restauranterne, gastronomien, de smukke pladser, vandet og havnene, som tidligere vendte ryggen til byen, tak til de grønne åndehuller, til renoveringen af de smukke bygninger, tak til kulturen. København vil sig selv og sine gæster noget.


















Teamet

Kontaktperson
Joachim Kiilerich Selnæs
Partner/filialchef
Ejendomsmægler MDE
joachim@eltoftnielsen.dk
40 96 04 08

Sagsbehandler
Cornelia Linnet
Trainee
Finansøkonom, SoMe ansvarlig
cornelia@eltoftnielsen.dk
70 70 12 43