Ballerupvej 62, 3500 Værløse
Lille Værløse, Værløse, Vejrløse, Geværløse
Lille Værløse, Værløse, Vejrløse, Geværløse
Værløse har en gang haft præfikset lille. Ikke fordi byen led af mindreværdskomplekser, bestemt ikke, men fordi Kirke Værløse var den store by og stationsbyen Værløse den lille. Nu er Værløse bare Værløse på byskiltene. Der kunne også stå Vejrløse, fordi Værløse også er kendt for vejrudsigten. Eller Geværløse, fordi flyeskadrille 721 en gang havde sin egen flyvestation i Værløse.
Ejendommen på Ballerupvej har heller ikke mindreværdskomplekser. Tværtimod. Den står som én af de smukkeste repræsentanter for palæstilen, stilperioden fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Den har elementer af rokoko og klassicisme. Typisk for perioden er sortglaserede teglsten og mansardtag. Og plads. Tiden er også kendt for håndværk som stuk og træudskæringer. Det hele er her. Køkken og bad skal dog have en renæssance. Huset har 292 m2 bolig og en kælder på 167 m2. På den uvirkelig store grund på 10.414 m2 står et anneks med køkken og bad, altså en selvstændig afdeling til erhverv eller teenagere. Grunden går gennem skoven ned til Søndersø. Dådyrene bor her også, de leger på græsplænen og hopper rundt i skoven. Nej, de er ikke spor generte. Ejendommen er perfekt til familien, som ønsker erhverv hjemme.
Værløse er en by med søer på landkortet med Søndersø, Farum Sø og Furesøen som de største. Naturen fylder meget i Værløse, som har lidt over 13.000 indbyggere og ligger i Furesø Kommune. Turen fra Værløse til København tager ca. 20 minutter.


















Teamet

Kontaktperson
Nadia Brandt Holm
Filialchef Kgs. Lyngby
Ejendomsmægler MDE
nadia@eltoftnielsen.dk
25 97 25 07