Asylgade 50, 4000 Roskilde
9-minutterslejligheden i Asylgade ...

Specifikationer
Lejlighed
- Boligareal:102 m2
- Værelser:3
- Bygget/ombygget:1924/1976
- Energimærke:E
9-minutterslejligheden i Asylgade ...
Asylgade, pudsigt stednavn for en gade i Roskilde. Asyl kommer fra det græske asylon og betyder fristed, og det giver jo meget god mening her i kvarteret med små hyggelige veje og gader uden anmassende trafik. Lejligheden i ejendommen Asylgade 50 er på 102 m2 bygget i 1924. Ja, en ældre ejendom, til gengæld en ejendom med masser at stemning og atmosfære og masser af lys. Pivhyggelig og velholdt er den, et fristed for børn og ældre i stueetagen med egen indgang fra gaden og med udgang til fælles, grøn gårdhave fra køkkenet via bagtrappen.
9-minutterslejligheden i Asylgade, det er, hvad den er. Der er 9 minutter til vandet i fjorden, 9 minutter til skov, 9 minutter til indkøb, 9 minutter til stationen, domkirken, skoler, institutioner, de lækre butikker, caféer og restauranter. Roskilde er en af de ældste byer i Danmark. Fortællingen om byen går helt tilbage til vikingetiden og middelalderen. Med Museet RAGNAROCK råber byen de unge op ved at invitere til interaktive udstillinger om pop, rock og ungdomskultur, mens Vikingeskibsmuseet med sine arbejdende værksteder er en legeplads for børn. Og så er byen selvfølgelig en moderne by med gågade til dem, der ikke kan undvære butikker og caféer. Turen til København er en togtur på 20 minutter. Toget kender turen, for det første tog i Danmark kørte fra Roskilde til København i 1847.
Roskilde er med på UNESCO´s Verdensarvliste. Men ude i den store verden er Roskilde formentlig mere kendt for sin årlige festival, som samler over 100.000 mennesker fra det meste af Europa. Der er højde og fart på i den uge, hvor musikken, fadøllen og nøgenløbet spiller. Men Roskilde har selvfølgelig også en hverdag for de lidt over 52.000 mennesker, som bor i byen.


















