Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Ærtevænget 21, Bonderup, 3250 Gilleleje

Andet

Specifikationer

Fritidshus
  • Boligareal:132 m2
  • Grundareal:1.151 m2
  • Værelser:4
  • Carport:18 m2
  • Sagsnr.:IEN9881

Ærtevænget 21, Bonderup, Gilleleje

Den traditionelle sommerhushave er naturgrunden med høje græsser og biodiversitet og træer, som får lov til at vokse ind i himlen. Ingen havearbejde, tak, at tage i sommerhus er jo afslapning, en hængekøje og ingenting på programmet, der er lige mig. Men den går ikke rigtig på Ærtevænget 21 i Gilleleje. Her er haven så kultiveret, som var den i himlen. Her er klippede, stedsegrønne planter, her er farver, nuancer og dybde. Nuværende ejere bor her hele året, men det er et sommerhus, der er parat til nye, grønne fingre. Beliggenheden bliver næppe meget bedre i Gilleleje. Huset ligger et par hundrede meter fra stranden og Nakkehoved Fyr, som står 30 meter over havet. Fyret markerer indsejlingen til Øresund fra Kattegat, men er også Fyrhistorisk Museum. Fra en ensom bænk på kanten af skrænten er udsigten over havet mageløs. Sommerhuset er på 132 m2 plus en stor, lukket patio, som kan bruges det meste af året. Det er oprindelig bygget i 1969, men er om- og tilbygget i 2005. Huset ligger helt rigtigt på den 1.151 m2 store grund med sol på terrassen hele dagen. Vl man bo her hele året, ligger skoler og institutioner tæt på. Havnen er Gillejes omdrejningspunkt, hvor fiskerne lander friske fisk på havnekajen hver dag. Men den er også en kulturhavn med bibliotek, biograf, restaurant og arrangementer for både lokale og landliggere. De mange specialbutikker, supermarkeder, restauranter og caféer fortæller, at der er liv i Gilleleje hele året.

Udforsk andre
Fritidshuse til Salg